tirsdag den 24. november 2015

Snart drivhusejer

Her på siden har der været stille alt for længe. Jeg har været syg og er i behandling, hvilket tager meget af min tid.

Vi har længe drømt om drivhus i haven og har nu endelig bestilt et. Det er en model fra Pavillion på 18,8 m2. Drivhuset eller driverhuset skal bruges til tomater og agurker, der skal være en vinranke og jeg vil drive fra frø til planter. Der skal også være siddepladser, så vi kan spise derude, drikke te og i det hele taget bare nyde livet derude.

http://www.pavillondanmark.dk/produkter/helios-victorian-sl-1

På linket kan I se mit drivhus.....glæder mig SÅ meget:-)


onsdag den 15. april 2015

Formiddagstur i solskinshaven:-)

Her følger nogle glimt fra min rundtur i haven her i formiddags. Påskeliljerne er vidunderlige, balkananemonerne stråler og musvitten bygger rede i min kasse. Det er da dejligt:-)

Tilføj billedtekst




Jeg har en svaghed for storkenæbs-blade. Især de her lidt rynkede - de er så fine.

Et lille kunstværk:-)
Jeg går og leger med tanken om at få en mere naturlig have. En hvor ukrudt er lidt mere velkomment. Altså det pæne ukrudt vel at mærke. Sådan en have kræver robuste planter. Måske skal jeg prøve i et afgrænset område først.

God dag:-)

mandag den 13. april 2015

Giftfri eller?





Giftfri eller ej? 

Jeg har tilmeldt mig giftfri have som Danmarks naturfredningsforening og Landsforeningen praktisk økologi står bag. Jeg plejer at bruge lidt gift i haven til roserne, når de har mange lus og indkørslen, når den bliver for grøn. Jeg vil prøve at lade være med at bruge gift, har jeg bestemt mig for. Jeg har fået ordnet min indkørsel med ren knofedt, fået kørt kompost på de fleste bede. Jeg er nu løbet tør for kompost, så jeg må sende min mand på genbrugsstationen.


Man må så indstille sig på, at haven bliver mere naturlig at se på. Det er jo en smagssag om det er flot. Jeg kan godt lide stilen hvor det hele ikke er for perfekt. Den giftfri have vil få flere nyttedyr som mariehøns og bier. Skadedyrene vil der nok også blive flere af...lad os se. 


Jeg har sået morgenfrue i mit krydderbed, hvor der er bar jord.


Haven er lige nu dejlig med de smukkeste påskeliljer. De har det hårdt i blæst og kulde i dag, men ser ud til at være ligeglade:-)


Er der nogen af jer derude, som har giftfri have eller har gjort jer nogle tanker derom?


God blæsevejrs-dag:-)


torsdag den 2. april 2015

Påske-vejr

Jeg har været ude at plukke grene i et levende hegn. Det blæste, regnede og sågar haglede. Sikken et påskevejr vi har haft!

Her er nogle flotte krogede grene.

Børnenes malede æg kommer flot til deres ret på de vilde grene.


Flere flotte, farverige æg.

God påske:-)

lørdag den 21. marts 2015

Hokus pokus krokus....

Endelig kom de. Alle mine krokus. Jeg har plantet rigtig mange i efteråret, synes jeg. Jeg havde regnet med, der kom flere. Men fine er de. Vil de brede sig ? Jeg ønsker mig tæpper af krokus, for de er så fine. 


Under mit nyplantede æbletræ er plantet i hvid, blå og lilla.

En kridhvid yndighed:-)

Min favorit. De er store, De er skønne i de forskellige lilla nuancer og streger, 

De lilla er lidt "slaskede" i det men stadig fine.

Sikken et kunstværk:-)



Sammen med rosernes bare ben:-)
Den forgangne uge her på Fyn har budt på det fineste vejr, en fantastisk solformørkelse og en have i gang. Dejlig uge. I dag blæser og regner det. Så er det godt at man kan hygge sig med billeder af alt det fine fra ugen og kigge på haveblogs.

tirsdag den 17. marts 2015

Vente-sysler


Jeg har lige siddet og sorteret frøposer i dag. Dem, der snart skal sås, dem der skal forspires og dem, der skal sås i maj. Jeg har i år, som sidste år, købt frø på nettet. Jeg var sidste år meget tilfreds. Så snart jeg har gjort mine højbede klar og jorden er en anelse varmere skal jeg så dild og radise.
Her er mit storkøb.


Jeg har også flettet mig en fugleredekurv i rød og grøn pil. Hmmm skal den bare stå som en skulptur eller skal den plantes til?
Jeg har nemlig været på indkøb. Hornvioler og krydderurter.

Hav en dejlig dag:-)


onsdag den 11. marts 2015

Endelig sker der noget!

Jeg har været i haven sådan rigtigt for første gang i år. Jeg har fjernet staudepinde, blade og andet skidt. Jeg har klippet lidt i æbletræet. Jeg har også fået lidt ondt i ryggen!

Iris

Tilføj billedtekst
Dem bliver man da glad af at se på. Nu venter jeg på at mine krokus springer ud.

Hav en dejlig onsdag:-)

søndag den 1. februar 2015

Mens jeg venter....

Der er dage hvor solen skinner og jeg har friske blomster på bordet, at ventetiden til haven ikke føles så lang. Men her først i februar synes jeg tiden næsten går i stå. Der er lidt, der titter frem i haven, men der er ikke rigtig forårsgrøde endnu. Derfor bruger jeg meget tid på havebøger. Jeg har læst "Haveglæder" eller faktisk slugt den. Det er første gang jeg læser Søren Ryge - han er en formidabel forfatter til at fange de små vigtige ting i haven/livet. Jeg ville ønske jeg havde en Ryge-have. Men mindre må gøre det. Jeg drømmer om at komme ud. At se det hele komme på ny. Sikken en længsel.

Jeg drømmer om nye bede og det nye år skal helt sikkert byde på forandringer omkring min terasse. Jeg drømmer også om et orangeri. Nu må vi se.


Nordisk melankoli siger dette billede - det er dog smukt.