onsdag den 22. oktober 2014

Løg...jo flere jo bedre...

 Jeg elsker foråret når alle løgene spirer og folder sig ud i fuldt flor. Jeg elsker også at shoppe løg om efteråret, lægge dem og drømme om hvordan de tager sig ud til foråret.

Sidste år spurgte jeg mig lidt for i en planteskole mht gode, sikre gengangere. Jeg har lidt tung jord i min have så løgene skal kunne tåle mosten. Jeg har andre år plantet med lidt sand i plantehullet men de går til for mig hvis ikke det er en hårdfør art. 
Planteskolemanden forklarede at alt, der hedder noget med Apeldoorn er ret sikre sorter. De fås i gul og rød, som jeg allerede har en del af i haven. Da jeg var på besøg i Tantes Have i Fredericia fandt jeg dem i lidt mixede gul og rød, så nu er de også sat. 40 i alt i en klynge. 



 Jeg fik også lagt en hulens masse krokusløg i blå og hvide nuancer, store og små.

Det er anden gang i år jeg går til den med løgene. Nok ikke sidste.

Vejret var perfekt til havearbejde. Ren havefryd i det vejr:-)

God dag:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar