fredag den 25. april 2014

Tulipantid

I efteråret lagde jeg nye tulipanløg som jeg plejer. Jeg spurgte mig for denne gang, da jeg er træt af tulipaner som ikke kommer igen år efter år. Her er de nye. Jeg synes de er flotte og håber at se dem alle til næste forår igen:-)

Jeg lagde en masse røde tulipaner i efteråret. Så flotte er de i :-)





Her er nogle brogede, som er ret standhaftige med at komme igen og igen:-)

Min datter har valgt dem. Mine børn er ofte med på råd. De skal også synes godt om deres barndoms have.

Jeg er ellers gået i gang med at så. Rucola, dild, persille, radiser og gulerødder i mine nye højbede. Jeg glæder mig til der kommer noget op af jorden.


Hav en dejlig weekend:-)

mandag den 14. april 2014

Lækkert grej

Uha - dagen startede kold. Rapsmarken lige uden for min stue er dog lige på spring til at vise sit selvlysende gule hav. Mon ikke det sker i løbet af ugen.

Jeg fandt disse to dejlige vandklander i metal. De er så fine. Jeg vil stille en på terrassen i haven og en på min lille terrasse foran huset. Det er en nydelse at have noget smukt grej at kigge på. Det gør arbejdet sjovere, synes jeg:-)

Dagen sluttede dog i fuld sol - jeg synes rapsmarken er en anelse mere gul....


Hav en dejlig påske:-)

tirsdag den 8. april 2014

Ternede vippende vibeæg



Så kom den endelig - den smukke vibeæg. De er forunderlige med deres ternede kronblade og vippende hoved. De er taknemmelige og de sår sig selv. Nogle af dem er lidt blege. De største og kraftigste er bordeaux-røde.



Kærmindesøster har åbnet sine første himmelblå blomster

Bordeaux hyacinter hånd i hånd med vibeæg.

En enkelt blå anemone er kommet op af jorden. Den stammer fra en pose knolde, jeg en gang fik i gave. Jeg troede faktisk ikke de kunne overvintre i det danske klima, men her er den:-)

Da vi anlagde de første bede for 7 år siden, satte jeg rigtig mange tulipanløg. Desværre ikke en sort, der kommer igen år efter år. Men denne standhaftige gul-grønne er lidt sejere end sine søskende;-)

Mine hortensier er der godt gang i. Håber der kommer blomster i i år. Jeg skal vist lige have studeret lidt om beskæring af dem.

Jeg glæder mig så meget til kompot, kager og desserter.


Hav en dejlig og lang forårsaften:-)

torsdag den 3. april 2014

Kommunens kompost

Jeg er noget i tvivl om, om kommunens kompost er god. Er der næring i? Er der mon tungmetaller i? Er der nogle af jer derude, der har erfaringer med det? Og hvordan bruger I det? Det kan jo ellers blive en noget bekostelig affære at anskaffe sig jord. Markedet flyder over med gode "tilbud" på bigbags med jord i 1000 kr. klassen.

Skønne bladformer på geranium, storkenæb. Jeg elsker storkenæb. De er gode bunddækkere og er smukke til alle andre stauder og roser. Disse har lav vækst og meget lette og fine lyslilla blomster. Bladene er lidt lådne.  Det er deres blade og  den måde de vokser på i store runde tuer, der er deres stærke side.


Venter bare på solen:-)

Hav en vidunderlig dag:-D
Jewg